Street Barbell Junior – outdoor fitness udviklet til unge

Street Barbell Junior er en serie af outdoor træningsstationer udviklet specielt til unge over 140 cm med tanke på deres voksende kroppe. Serien består af syv forskellige træningsstationer til både udstrækning, konditions- og styrketræning, hvor de unge kan træne sikkert med egen kropsvægt som eneste modstand.

Alle træningsstationerne har skilte med detaljerede instruktioner, så de unge kan lære at udføre øvelserne med den rigtige teknik. Det er derfor nemt at gå til for alle uanset træningserfaring.

Skab et socialt mødested med outdoor træning

I TRESS brænder vi for at inspirere til mere bevægelse i alle aldre – ikke mindst hos børn og unge, hvor det er ekstra vigtigt, at lysten til og glæden ved at bevæge sig aktiveres i en tidlig alder. Ligesom voksne bliver børn og unge inspireret af at se andre bevæge sig – og derfor er det helt oplagt at bruge træningsstationerne i Street Barbell Junior-serien til at skabe et naturligt mødested, hvor frisk luft og spontan bevægelse går hånd i hånd med socialt fællesskab.

Street Barbell Junior er små udgaver af Street Barbells professionelle vægttræningsstationer til voksne – og begge niveauer kan med fordel placeres sammen i ét fælles område til outdoor fitness for både unge og voksne. På den måde kan de unge træne sammen med og lære af de voksne – og på sigt blive klar til selv at træne i maskiner med vægtmodstand. At dyrke motion med venner og familie og heppe på hinanden giver en skøn følelse af sammenhold og skaber gode forudsætninger for et aktivt liv.

Perfekt til parken, skolens område eller ved idrætsanlægget

Street Barbell Junior-serien er fuldstændig vedligeholdelsesfri og lavet af ekstremt stærke materialer, der gør træningsstationerne hærværkssikre og egnet til udendørs brug året rundt.

Serien er godkendt i henhold til EN 16630 - Permanent installeret fitnessudstyr til udendørs brug. Træningsstationerne kan helt oplagt placeres fx i en offentlig park, på et passende område ved skolen eller ved det lokale idrætsanlæg, hvor træningsstationerne også kan bruges som et godt supplement til fx fodboldtræning. Vi anbefaler, at træningsstationerne ikke placeres i nærheden af en legeplads, hvis du vil undgå at skulle indhegne træningsområdet.

Mange muligheder for at tilføje flere træningsmoduler

Det er helt oplagt at kombinere træningsstationerne i Street Barbell Junior-serien med flere andre træningsmoduler fra vores store sortiment og på den måde skabe endnu mere varierede træningsmuligheder.

En populær tilføjelse kunne fx være nogle af de innovative forhindringsbanemoduler fra vores Ninja-serie eller en af de multifunktionelle træningsstativer fra vores ElementFit-serie. Både Ninja-modulerne og ElementFit-serien er godkendt efter både EN 1176 og EN 16630 og kan derfor anlægges sammen med en legeplads.

Har du brug for hjælp?

Kontakt os for gratis rådgivning og personlig service – vi hjælper dig hele vejen fra idé til færdigt projekt!