Strategi


Vores strategi består af tre elementer: Vores vision, mission og fem ledestjerner.

Strategien er en forening af både medarbejdernes og ledelsens ambitioner for TRESS. Vores vision og mission har til formål at sætte en overordnet retning for, hvilken vej virksomheden vil bevæge sig på det overordnede plan, mens vores fem ledestjerner definerer mere konkrete værdibærende områder, som vi vil arbejde med og udvikle på til gavn for de overordnede målsætninger.

VORES VISION

  • TRESS skal være kundens foretrukne leverandør og branchens mest attraktive arbejdsplads.

  • TRESS skal være en værdibåret og nytænkende virksomhed, som lever af sin originalitet og en stærk, sammentømret medarbejderkultur.

  • TRESS skal udvikle, opdage og sælge kvalitetsprodukter og -ydelser, som fremmer en stærk bevægelseskultur. Fællesskab, glæde, sundhed og oplevelser skal være i fokus.

  • TRESS skal arbejde aktivt og målrettet med miljø og kvalitet.

VORES MISSION

  • TRESS vil tilbyde det meste og det bedste indenfor udstyr til sport, idræt, leg og aktivitet.

  • Det skal altid være TRESS ́ og firmaets medarbejderes højeste prioritet at tilgodese enhver kundes forventninger til kvalitet og service.