udendørs aktivitetsområde med træningsstativer og bænke

Få støtte til idrætsprojekter med Nordea-fondens Ung puls-pulje

Hos TRESS arbejder vi hver dag for at skabe inspirerende og inkluderende udemiljøer. Derfor er vi begejstrede for Nordea-fondens nye Ung puls-pulje, der med sine 40 millioner kroner vil støtte foreninger i at skabe gode rammer for børn og unge. Puljen åbner døre for idrætsforeninger og deres samarbejdspartnere til at udvikle projekter, der styrker ungefællesskaber i hele landet.

Med vores mange års erfaring kan vi hjælpe jer med at udnytte denne fantastiske mulighed til at føre jeres idéer om fællesskabende idrætsprojekter ud i livet. Læs med her og få indsigt i, hvad puljen kan, og hvordan vi hos TRESS kan hjælpe jer hele vejen fra idé til ansøgning og projektgennemførelse.

Vil I allerede nu tage første skridt mod jeres næste udemiljø? Gå direkte til vores formular her, og lad os hjælpe jer godt i gang – og i mål med det projekt, I drømmer om.

Hvordan kan TRESS hjælpe jer med at søge støtte fra Nordea-fonden?

Hos TRESS har vi mange års erfaring med at hjælpe idrætsforeninger, skoler, boligforeninger og kommuner med at realisere deres projekter. Vi ved, hvad der skal til for at gøre en idé til virkelighed – og for at lave en stærk ansøgning.

At få støtte og tilskud til projekter er ikke nyt for os her i TRESS. Vi har mere end 40 års erfaring med at skabe skræddersyede udemiljøer, der opfylder ethvert behov, så vi ved, hvad processen fra start til slut kræver. Læs mere om vores fundraising-processer i vores guide til at få økonomisk støtte til udemiljø-projekter.

1. Rådgivning og idéudvikling:

Vi inspirerer og hjælper jer med at finpudse jeres idéer, så de matcher Ung puls-puljens kriterier – og sparrer med jer, så I med vores konstruktive input kan styrke jeres projekt og gøre det endnu bedre.

Vores mange års erfaring betyder, at vi kender danskernes motionsvaner og kan tage udgangspunkt i de nyeste tendenser inden for bevægelse og fællesskab i vores idéudvikling. På den måde sikrer vi, at jeres projekt både understøtter fællesskaber før og efter træning og rammer målgruppen og puljens fokusområder.

Vi kan også rådgive jer om, hvordan jeres projekt kan inkludere initiativer, der understøtter social bæredygtighed og mangfoldighed, som Nordea-fonden lægger vægt på.

 

2. Visualisering og projektbeskrivelse:

En god ansøgning kræver mere end bare ord. Vi laver 2D- og 3D-visualiseringer, der gør jeres projekt levende og nemt at forstå. Samtidig hjælper vi med at skrive professionelle projektbeskrivelser, som vi har mere end 20 års erfaring med at udarbejde. Vores erfaring sikrer, at jeres projekt fremstår stærkt og opfylder kravene til puljen.

3. Produkter og løsninger:

Vi tilbyder løsninger, der understøtter ungeidrættens fællesskaber både inde og ude – fra møbler til opholdsrum og bordtennis til bålsteder. Vi skræddersyr løsninger, der ikke kun fremmer bevægelse, men også skaber attraktive sociale mødesteder.

Derudover kan vi vejlede jer i at vælge materialer og løsninger, der understøtter puljens krav til miljømæssig bæredygtighed.

 

4. Hjælp til ansøgningsprocessen:

Vi tilbyder sparring hele vejen igennem – fra den første idé til det endelige projekt. Vi hjælper med at udarbejde en realistisk finansieringsplan og rådgiver offentlige ansøgere om, hvordan de kan opfylde kravet om min. 30% egenfinansiering.

Hvem kan søge Nordea-fondens støtte til idrætsprojekter?

Ung puls-puljen er målrettet projekter, der styrker fællesskaber for børn og unge i idrætsforeninger. Den fokuserer på både sociale og fysiske rammer, der fremmer trivsel og understøtter fællesskaber før og efter træning eller sport.

Idrætsforeninger er puljens primære målgruppe, men også selvejende institutioner og lignende almennyttige organisationer som idrætshaller eller idrætsanlæg kan også ansøge, hvis de har unge som medlemmer eller brugere.

Kommuner, der samarbejder med en idrætsforening, kan også søge puljen.

Ungdomsklubber, ungdomsskoler, frivillige ungeorganisationer og selvorganiseret idræt kan indgå som samarbejdspartnere, men kun hvis en idrætsforening eller en idrætshal/idrætsanlæg er hovedansøger.

Hvilke projekter støtter puljen?

Puljen er designet til at være fleksibel, men den prioriterer projekter, der:

  • Skaber aktiviteter, hvor børn og unge kan mødes på tværs af hold, alder og baggrund.
  • Indretter eller opgraderer faciliteter og mødesteder, der fremmer sociale og fysiske fællesskaber.
  • Gør en indsats for at fastholde og rekruttere unge i idrætslivet.

Puljen dækker både inde- og udemiljøer, og prioriterer løsninger, der skaber rammer for socialt samvær før og efter træning, hvor unge kan mødes på tværs af alder og niveau.

Indenfor kan det være hyggelige loungeområder, opholdszoner i omklædningsrum, fællesspisningsområder og fleksible aktivitetsrum med bordfodbold, bordtennis eller brætspil.

Udenfor kan det være samlingssteder som bålsteder og fællesskabende områder med parkmøbler, klatreelementer og små aktivitetszoner til spontan leg.

Få inspiration med vores flotte projekter

Bliv inspireret af vores tidligere arbejde inden for sport og leg samt udemiljø. Vi har bl.a. skabt specialdesignede motorikvægge, flotte tribuner til idrætscentre, udendørs padelbaner, multibaner og aktivitetsområder, der fungerer som samlingssteder for børn og unge.

Se et udvalg af inspirerende projekter nedenunder eller dyk ned i vores fulde udvalg ved at besøge vores projektside. Her kan I også filtrere projekter efter type og få et overblik over, hvad der passer bedst til jeres idé, og hvordan vi kan hjælpe jer med lige præcis jeres projekt.

Fokus og formål med Nordea-fondens pulje

Nordea-fondens nye Ung puls-pulje ligger inden for fokusområdet "Børn og unge godt på vej", som handler om at skabe rammer for trivsel og fællesskab blandt børn og unge. Formålet er at hjælpe unge med at vokse og trives gennem aktiviteter og faciliteter, der bringer mennesker sammen.

Puljen adresserer både fysiske og sociale behov. Den støtter projekter, der skaber inkluderende miljøer, hvor unge kan føle sig velkomne og trygge, uanset deres baggrund eller ressourcer. Fysiske mødesteder som klubhuse, pannabaner, bålsteder og hyggelige opholdsrum spiller en vigtig rolle, mens sociale initiativer som fællesspisning og turneringer hjælper med at bygge bro mellem forskellige grupper.

Hos TRESS forstår vi værdien af gode rammer og aktiviteter, der gør en forskel. Derfor skaber vi løsninger, der ikke kun fremmer bevægelse, men også styrker fællesskabet omkring det.

Praktiske pointer til ansøgningen

Her er de vigtigste ting at have styr på, når I overvejer at søge puljen:

1. Ansøgerkriterier: Projektet skal forankres i en idrætsforening, men skoler, kommuner og andre organisationer kan deltage som samarbejdspartnere. Derudover skal projektet henvende sig til børn og unge og understøtte opholdsmiljøer, der fremmer fællesskaber før og efter træning eller sport.

2. Projektindhold: Aktiviteter og faciliteter, der fremmer trivsel og fællesskab for børn og unge, prioriteres højt. Puljen fokuserer på både indendørs rammer, som opgradering af opholdsrum i eksisterende klubhuse, og udendørs miljøer, som sociale mødesteder.  Overvej også, hvordan jeres projekt kan inkludere børn og unge, der normalt ikke deltager i idrætslivet.

3. Inddragelse af børn og unge: Der lægges vægt på, om børn og unge aktivt inddrages i projektprocessen for at sikre, at deres ønsker og behov afspejles i resultatet. Nordea-fonden tilbyder værktøjer og anbefalinger til denne proces gennem et samarbejde med Børns Vilkår.

4. Økonomi og finansiering: I kan ansøge om støttebeløb mellem 200.000 og 1 million kroner fra den samlede pulje på 40 millioner kroner. Offentlige ansøgere skal finansiere mindst 30% af projektet selv, mens foreninger og selvejende institutioner kan få fuld finansiering – dog er det en fordel, hvis der er mulighed for med- og egenfinansiering.

5. Tidsfrister: Ansøgningsfristen er 3. juni 2025, og svar på ansøgningerne kommer i september. Vær opmærksom på, at der ikke kan søges om støtte til projekter, der er færdiggjort eller igangsat før 15. september 2025.

Hos TRESS står vi klar til at hjælpe jer med hele processen. Vi kan vejlede jer i at udvikle en stærk ansøgning, lave en realistisk finansieringsplan og sikre, at jeres projekt lever op til Ung Puls-puljens krav – og samtidig bringe jeres visioner til live.

Tag næste skridt med TRESS

Nordea-fondens Ung puls-pulje er en fantastisk mulighed for at skabe projekter, der gør en forskel for børn og unge i jeres lokalområde. Hos TRESS kan vi hjælpe jer med at gøre idéerne til virkelighed og sikre, at jeres projekt står stærkt i ansøgningsprocessen.

Kontakt os i dag, og lad os hjælpe jer med at skabe inspirerende miljøer, der styrker både trivsel og fællesskab. Sammen kan vi bringe jeres projektidé til live gennem Nordea-fondens støtte.

Vil I søge Nordea-fondens pulje?

Udfyld formularen herunder – så kontakter vi jer for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe med at realisere jeres projekt.