TAURUS Bostadsområde Örebro 1 Case Image

By

Örebro, Sverige

Produktkategori

Område

Boligområde

Byggeår

2020

Parkmøbler og legeplads i fin harmoni på tagterrasse

Da udeområdet på en tagterrasse i svenske Örebro skulle renoveres, blev TRESS kontaktet for at finde en løsning på kundens problem. Det kan nemlig være lidt af en udfordring at anlægge legeplads og udemiljø med parkmøbler uden at skade taget. Heldigvis har vi stor erfaring med netop den type opgaver – og stod naturligvis klar til at hjælpe!

TAURUS Bostadsområde Örebro 5 Case Image
TAURUS Bostadsområde Örebro 2 Case Image
TAURUS Bostadsområde Örebro 3 Case Image
TAURUS Bostadsområde Örebro 4 Case Image
Lekplats Takterrass Örebro2 Case Image

Da redskaberne til legepladsen skulle vælges, var størrelsen og højden lige så vigtige som designet og farverne. Valget faldt på elementer fra vores Discovery-serie, som er fremstillet i vedligeholdelsesfrit lærketræ.

Læs mere om legepladsen her
Parkmøblerne matcher legepladsen

Parkmøblerne matcher legepladsen

Parkmøblerne skulle matche legeredskaberne – og der var et stort ønske om noget andet end almindelige bænkeborde. Entreprenøren var bekendt med Mobilis Designs møbelsortiment og valgte straks TAURUS-familien til projektet. TAURUS-møblerne er robuste og holdbare og giver et kraftfuldt udtryk, samtidig med at de er komfortable og stilfulde.

Tone i tone med husfacaderne

Tone i tone med husfacaderne

Ved at pulverlakere stellet på parkmøblerne i RAL 9006 White Aluminium blev den grå farve fra dele af husfacaden fremhævet. En flot detalje, der gør en stor forskel på en så speciel plads som denne. Derudover blev der bestilt både runde og rektangulære blomsterkasser fremstillet af lærketræ for yderligere at styrke følelsen af harmoni. Den grønne kunstgræs blev prikken over i’et, som bandt de forskellige dele af tagterrassen sammen.

På plads med ét løft

På plads med ét løft

Når projektet er placeret tre etager oppe i luften, er det en stor fordel, at parkmøblerne leveres færdigsamlet. Med et enkelt løft fra lastbilen til taget var møblerne på plads. Takket være det robuste design var det ikke nødvendigt at bolte møblerne fast i underlaget, hvilket yderligere sparede monteringstid og beskyttede tagets tætning.

Produkter i projektet

Find projektet!

På kortet kan du se præcis, hvor dette projekt er placeret. Så kan du nemt finde det, hvis du vil tage dertil og se det i virkeligheden.

Ved at bruge knapperne på kortet (+ og -) kan du zoome ud og se andre projekter i nærheden. Måske har du også lyst til at besøge andre projekter og få mere inspiration.

Kan vi hjælpe med dit projekt?

Vores vigtigste opgave er at hjælpe dig med at gøre dine idéer til virkelighed. Kontakt os til en snak om mulighederne – det er naturligvis helt uforpligtende!