Sønderbroskolen tæller knap 500 elever – en stor del af dem er elitesportselever. Ved skolens indgang hænger en “Wall of Fame”, der fremviser nogle af de talenter, skolen har fremelsket. Rækken af unge sportsstjerner passer perfekt ind i skolens grundprincip om at have bevægelse i centrum. Det var med det for øje, at skolen i 2015 henvendte sig til TRESS for at skabe et nyt udendørs aktivitetsområde, der havde til formål at aktivere eleverne.
I tæt samarbejde fik vi skabt et aktivitetsområde med både skateramper, pannabaner, streetbasket, udendørs bordtennis, parkourstativ, klatrepyramide, rutsjebane, balance- og motorikbane samt opstreget løbebane i skolegården.